Den Perfekte Pige af Mary Kubica
Udgivelse: 6. oktober 2015
Forlag: Turbulenz
Sidetal: 347
Til tider støder man på en bog, som man bare må læse. En bog som på en eller anden måde drager en, som den står på hylden på biblioteket eller hos boghandleren. Sådan havde jeg det med Den Perfekte Pige af Mary Kubica. Jeg har længe gerne ville have fingrene i bogen, fordi forsiden på vidunderlig vis tiltalte mig helt enormt meget – trods dens dystre udtryk – og da jeg pludselig opdagede den på Mofibo (som er mit foretrukne læsested lige for tiden), så skyndte jeg mig at hente den ned.
Fra første side var jeg grebet af bogens fantastiske evne til at skildre, fortælle og til at få læseren til at føle en masse. Jeg lod mig rive med. Glemte alt om tid og uheldigvis også nattetimer.
Hvis du fornemmer, at jeg holder dig lidt hen med handlingen, så er det ganske enkelt, fordi den umiddelbart lyder kliche og banal.
Mia, overklassepigen fra Chicago, forsvinder en aften. Hun går med en fremmed hjem. Og herfra udspiller romanen sig dramatisk, hæsblæsende men samtidig dvælende ved passager, som er så fine, uhyggelige og menneskelige.
Det er bare sådan, at den på ingen måde er banal. Eller kliche for den sags skyld. Det fantastiske ved bogen er nemlig dens evne til at vise mennesket, som det er på godt og ondt. Dens skift mellem tid og vinkler er gennemført og realistisk.
Den er forudsigelig og alligevel ikke. Den er klassisk og så alligevel ikke. Så hvis du mangler en bog, som sætter tankerne i gang – og som du helt sikkert ikke kan slippe, så læs Den Perfekte Pige.
