Grønlænderen af Marianne Monteau
Anmeldereksemplar fra Forlaget Grønningen
I en meget speciel tid, hvor jeg næsten får flere input fra litteraturens verden end fra den virkelige, har jeg set ekstra meget frem til fjerde bind i serien om Lucy Kiehl af Marianne Monteau. De første tre bøger tog nemlig mit krimihjerte med storm, så forventningerne var høje, da denne bog lå i postkassen lige inden jul.
En kold forårsnat findes et maltrakteret lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro. Fundet af liget leder Lucy Kiehl og hendes kollegaer tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, hvor fortidens hemmeligheder har fået store konsekvenser for den unge grønlænder, der i sit korte liv var flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der går helt tilbage til den spæde ungdom i Albertslund.
Ligesom de første tre bøger af Monteau er jeg imponeret over researchen i ’Grønlænderen’. Detaljerne er troværdige og virkelighedsnære. De er skræmmende og barske, og den krøb ekstra meget ind under huden på mig, da jeg selv bor på Vesterbro. Det var kuldegysende at læse om det mørke liv i bydelen, hvor der i visse miljøer ingen nåde er.
Selv om ’Grønlænderen’ måske på papiret er mindre makaber end de to første i serien, formår Monteau alligevel at skrive en skræmmende krimi, hvor retsmedicinske og opklarende detaljer er troværdige og grumme. En krimi der er så godt og realistisk skruet sammen, at den for mig kun blev mere uhyggelig end de foregående i serien.
’Grønlænderen’ er derfor en yderst velskrevet krimi, som næsten læste sig selv. Marianne Monteau er endnu en gang lykkedes med at skrive en krimi om Lucy Kiehl, som holdt mig fanget hele vejen. En krimi om tragiske skæbner, et system der svigter, og en grum fortid som kan indhente dem, der prøver at flygte fra den.
’Grønlænderen’ er efter min mening den bedste krimi, som Monteau har skrevet indtil videre, og jeg håber på, at der kommer mere fra hendes hånd. Krimien får de varmeste anbefalinger herfra, hvis du tør kaste dig ud i en læseoplevelse, som både holder dig vågen – og hvor du kigger dig en ekstra gang over skulderen, næste gang du besøger Vesterbro en sen aften.
