At genfinde glæden ved at læse

Nytårsrefleksionerne fik mig til at indse, at jeg til tider mister læselysten. Sådan en periode har jeg været inde i efter nytåret. 

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg genfinder lysten og glæden ved at læse, så nu er jeg gået tilbage til begyndelsen på mine læseoplevelser: Eventyr. 


Jeg har derfor givet mig selv Brødrene Grimms eventyr. Udover at den er virkelig fint illustreret,og det i sig selv gør mig glad, har jeg tænkt mig at genlæse deres skønne eventyr for på den måde at finde tilbage til min barnlige side, der dengang drømte sig langt væk i bøgernes univers. 

Den glæde er der et sted, og den skal nok komme frem igen. 



Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Vidunderlig fin idé. Sidste år læste jeg også den komplette samling af Grimm's eventyr. Det var skøn læsning.

  2. Enig med Rikke, det er virkelig en god idé. Jeg har fået nogen af H.C.Andersens eventyr i gave, og har selv tænkt på at læse eventyrer igen. Tror ikke jeg har læst eventyr siden jeg var barn, og siden de var pensum i folkeskolen. Det er interessant, hvad man kan få ud af dem som voksen.

Skriv et svar til Hende der læser bøger på stribe Annuller svar

Luk menu