Har du noget på samvittigheden?

Der er mange bøger, som jeg gerne vil eje. Der er også mange bøger, som jeg allerede ejer, og som jeg glæder mig til at læse. Men der er også de bøger, som jeg stående i reolen, som jeg har prøvet at læse flere gange uden at have succes med det.

En af dem er (desværre) Trækopfuglens Krønike af Murakami. Jeg har fået bogen anbefalet mange gange, og jeg kender ligeledes mange, der synes, det er en fantastisk bog. Jeg har både fået læst højt fra den, og jeg har selv forsøgt at læse den. Hver gang er jeg kommet til sådan ca det samme sted, og så er jeg gået i stå. Jeg har en ide om, at jeg ville være tilhænger af Murakami-entusiasterne, hvis bare jeg kom igennem bogen, men der er ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ske.

Jeg har en indre dårlig samvittighed overfor mig selv, fordi jeg hader ikke at læse en bog færdig, og Murakami må siges at være min (kroniske) dårlige samvittighed.

Jeg kan jo ikke engang påstå, at grunden til det er, at jeg ikke er Murakami-fan, for med de få 100 sider, jeg har læst af ham, kan jeg vel ikke udtale mig.

Kender du det at have dårlig samvittighed overfor en bog, du ikke kan få læst færdig?  

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Faktisk ikke, når det kommer til ikke at læse dem færdige. Min skyldfølelse kommer nærmere, når jeg ikke kan komme igang med dem, når de bare står på hylden og der ingenting sker. Så kan jeg godt få det lidt dårligt 🙂

  2. Jeg har det præcis ligesom Caroline: Jeg har ikke det mindste dårlig samvittighed over ikke at læse en bog færdig. Jeg har læst mange bøger, konstateret at de ikke var noget for mig og givet dem til et bedre hjem;)

    Derimod har jeg rigtig dårlig samvittighed over de bøger, som står på mine hylder og venter på at blive læst, men som jeg bare aldrig får begyndt på. Jeg er begyndt at gå dem igennem med jævne mellemrum, og hvis jeg tror, sandsynligheden for at jeg nogensinde kommer i gang med dem, er lille, kommer de også videre i verden – Mange af dem var sikkert alligevel havnet i den første kategori

  3. Det vil sige – ikke læst, men læst i;-)

  4. Ligesom Malene og Caroline har jeg også mest ondt af de bøger, som har stået på hylderne og ventet i evigheder. Til gengæld bliver jeg nærmere vrissen og irriteret på de bøger, jeg efter flere forsøg ikke er kommet igennem. Ja, jeg føler nærmest, at de bevidst provokerer mig. Salman Rushdies Sataniske Vers står stadig med et bogmærke halvvejs igennem, efter tredje forsøg også slog fejl. Jeg går og overvejer, om jeg skal kaste håndklædet i ringen fro good med den basse 😀

    bookroom.bloggersdelight.dk

Skriv et svar til Julie Fønskov Thorsen Annuller svar

Luk menu