Svensk krimikærlighed

Når jeg skal slappe af, læser jeg ofte. Når jeg virkelig skal slappe af, læser jeg en krimi. 

Jeg er netop blevet færdig med Pigen med sne i håret af Ninni Schulman. En svensk forfatterinde, der har to krimier på samvittigheden.  


Jeg er stor fan af – og har altid store forventninger til – svenske krimi-forfatterinder, og jeg må i den grad sige, at Ninni Schulman levede op til mine forventninger.

Mine favoritter er Camilla Läckberg, Sofie Sarenbrant, Mari Jungstedt, Grebe og Träff – og nu også Ninni Schulman. 

Jeg vil ikke røbe meget mere end, at Pigen med sne i håret er en hæsblæsende roman, hvor man mistænker alle fra start til slut. Den kan klart anbefales. 

Jeg vil nu smide mig på sofaen og glæde mig over, at jeg har Ninni Schulmans 2. roman, Drengen, der holdt op med at græde, i vente. Hvis jeg tør! 


Hvem er din yndlingsforfatter, når det kommer til krimier? 


Skriv et svar

Luk menu