Dette uden undtagelse.
Derfor gjorde jeg det selvfølgelig også med Den fremmede af Harlan Coben. Det er en lækker bog med en skøn forside, som hænger sammen med titlen. Den vakte med det samme min interesse uden at røbe for meget. Siderne var tykke, tilpas var skrevet på siderne og førstehåndsindtrykket var positivt.
Den fremmede er den tredje bog, jeg læser af Harlan Coben. Forventningerne var høje, fordi jeg var meget begejstret for de to andre bøger: Savner dig og Seks år. Jeg er på den ene side meget fascineret af Cobens måde at skrive på, fordi at ingen af de bøger, jeg har læst, har fulgt det klassiske krimimønster, som mange krimiforfattere ellers benytter sig af. Det er fantastisk, at bøgerne er så forskellige, så de ikke er forudsigelige. På den anden side, gør det dog også, at man ikke følger en bestemt kriminalbetjent eller kommisær. Dette kan for nogle nok være frustrerende, fordi man ikke kommer tættere på karaktererne og deres udvikling gennem flere bøger.
Sådan er det dog ikke for mig. Jeg, som har læst mange krimier, synes det er forfriskende, at Cobens bøger er så forskellige. Det vidner for mig om en dygtig forfatter, som forstår at variere sine bøger.
Om Den fremmede er en krimi eller psykologisk thriller, har jeg tænkt meget på. For mig er det mere en thriller end en egentlig krimi, fordi man kommer meget i dybden med karaktererne i bogen på et psykologisk plan. Det er ikke en klassisk hæsblæsende krimi, men en roman, der giver sig selv lov til at dvæle ved små ting. Man kommer som læser meget tæt på hovedpersonen Adam, hvilket for mig var et stort plus ved bogen.
Af frygt for at røbe for meget, vil jeg bare sige det sådan, at hvis du er til hurtige, til tider forudsigelige krimier, så er Den fremmede ikke noget for dig. Men hvis du er til en psykologisk thriller, som får dig til at kigge en ekstra gang over skulderen, inden du lægger dig til at sove, så er Den fremmede noget for dig.
God sommerlæsning.
