Solen og sommeren sniger sig stille og roligt ind på os. Det betyder, at mange snart skal holde sommerferie, hvor der er masser af tid til at læse stakkevis af bøger. Jeg forbinder også sommeren med lette, spændende bøger, og derfor har jeg lavet en lille liste over nogle af de krimier, jeg rigtig gerne selv vil læse henover sommeren.
Forfatter: S.L. Grey
Forlag: Gads forlag
Udgivet: 16. maj 2017
Forlagets omtale: Deres drømmerejse til Paris blev deres værste mareridt.
Mine tanker: Hvad jeg har læst om denne bog indtil videre, er den bare SÅ meget et sommer-must-read for alle, der elsker psykologiske thrillere. Uden at vide det får jeg lidt vibes fra Faldet af S.K. Tremayne, som jeg var ret så vild med. Jeg glæder mig!
Forfatter: Harlan Coben
Forlag: Gads forlag
Udgivet: 1. juni 2017
Forlagets omtale: Stol ikke på nogen. Ikke din familie. Ikke din mand. Ikke dine egne øjne.
Mine tanker: Jeg har læst de Harlan Coben bøger, som er oversat til dansk, og selv om de ikke alle har været lige gode, så kan jeg alligevel ikke helt vente med at læse denne bog. Slet ikke efter jeg har set traileren – som du selv kan se nedenfor.
Forfatter: Tove Alsterdal
Forlag: Modtryk
Udgivet: 2011
Forlagets omtale: Kvinderne på stranden er en intens og dyster spændingsroman
Forfatter: S.K. Tremayne
Forlag: Gads forlag
Udgivet: 7. juni 2017
Forlagets omtale: Et nygift par. Et øde landsted. En altødelæggende løgn.
Mine tanker: Jeg har læst Faldet af forfatteren under pseudonymet S.K. Tremayne, og den evne han har til at skabe en psykologisk uhygge og skræmmende stemning gør, at jeg har høje forventninger til denne bog. Da jeg også blev ret skræmt af Faldet, er det oplagt at læse denne bog en varm sommerdag, så jeg ikke bliver alt for bange…. Forventningerne er høje.
Forfatter: Shari Lapena
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016
Forlagets omtale: Hvor godt kender du egentlig din nabo, din partner – eller dig selv?
Mine tanker: Lige siden jeg læste om, at Gyldendal ville udgive bogen Naboparret, har jeg simpelthen været så spændt. Et forældrepars mareridt bliver til virkelighed, og jeg tror i den grad, der er lagt op til en gyser af en psykologisk thriller, som jeg helt sikkert skal læse.