Jeg har altid læst mange krimier, og jeg læser dem blandt andet, fordi de er et godt tidsfordriv, når jeg har brug for at koble af, men ikke kan koncentrere mig om andre genrer. Det lyder umiddelbart, som om det er et trist alternativ til anden litteratur, men det er nu ikke tilfældet. Men alligevel oplever jeg, at jeg har et had/kærlighedsforhold til netop denne genre.
Jeg er glad for krimi-serier, fordi der her som regel bliver opbygget et univers af karakterer, som er interessante at følge. Og jeg er vild med nordiske krimier og har derfor mere eller mindre også læst det meste af svenske, kvindelige krimiforfattere. Det er jo alt sammen meget godt, men hver gang jeg har afsluttet en krimi, så opstår der alligevel en lille frustration hos mig.
Jeg skriver, at det er interessant at følge de karakterer, som går igen i bøgerne, men jeg oplever desværre også, at de ikke udvikler sig specielt meget. Det bliver trivielt. Jeg ved godt, at det er en af præmisserne med krimier, og måske også er en af de ting, de kan blive kritiseret for. Og så oplever jeg også, at krimi-serier bliver bygget op omkring en skabelon, som gør, at de til dels bliver meget forudsigelige. Omvendt er det måske også forudsigeligheden der gør, at det er nem og afslappende litteratur…
Ja. Jeg er splittet. Men det er lidt som en afhængighed, for jeg vender tilbage til krimierne ganske ofte, selv om jeg kan blive frustreret over dem.
Hvordan har du det med krimier?
Sort Tale
28 aug 2018Jeg er ufatteligt meget: Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster omkring krimigenren.
Jeg véd at jeg er snæversynet, men jeg kan simpelhen ikke arbejde mig uden om, at alle de krimier jeg læser har samme struktur, samme forudsigelighed og samme (for mig) ligegyldighed. To ting skal tilføjes: 1) Jeg har heller ikke læst mange krimier i mit liv. 2) Det er ligeså meget baseret på film/serier osv., som jeg også finder meget uinspirerende.
Det er helt sikkert en skam. Men jeg har samtidig accepteret at det bare ikke er genren for mig.
Katrine M
1 sep 2018Jeg har det lidt som dig. For 10-15 år siden læste jeg rigtig mange krimier, men nu læser jeg måske 2-3 stykker om året. Dels fordi jeg har fået øjnene op for andre genrer, dels fordi de simpelthen bliver for ens i længden. F.eks. kan jeg godt lide Mari Jungstedts Knutas-serie, men hvis jeg læser mere end en af dem på et år, så bliver det for tydeligt, hvor ens de i virkeligheden er. Så det er blevet til en sommerferietradition at læse en af dem i stedet.