At dele de gode bøger

Jeg har tænkt en del over dette lille, korte indlæg. 
For mig er min blog et sted, hvor jeg deler gode bogoplevelser. Det er et sted, som afspejler min bogsmag. Derfor anmelder jeg egentlig kun bøger, jeg kan lide, og som jeg gerne vil give videre til jer læsere.
Når jeg læser andre blogs – hvilket jeg gør rigtig meget – så kan jeg godt se, at mange af jer også anmelder bøger, som I måske ikke har været så vilde med. Det er jo egentlig også ret fedt, for så ved jeg, hvilke bøger jeg måske skal gå udenom.  


Det er nok en beslutning, man som blogger tager om sin blog. Om man vil skrive om gode bøger, dårlige bøger eller begge dele. Jeg har så nok truffet det valg, at jeg kun skriver om gode læseoplevelser. Jeg tror egentlig ikke, det har været et helt bevidst valg, men jeg kan se det, når jeg kigger min blog igennem. At jeg kun nævner de gode bøger.

Anmelder du både gode og dårlige bøger?

Skriv et svar

At dele de gode bøger
Luk menu