Potter-more or enough?

Det er ikke første gang, jeg nævner det. Og det er sikkert heller ikke den sidste.

Som I nok har gættet, så tænker jeg på det, at Gyldendal udgiver manuskriptbogen  “Harry Potter og det forbandede barn” – Del 1 og 2?

Jeg ved godt, jeg selv har været med på bølgen. Jeg knuselsker de bøger, og det kribler også i fingrene, når der kommer en ny version af bøgerne. For mig er det svært ikke at blive nysgerrig, når der kommer mere materiale om Harry, men jeg synes også, at alt har en ende.

Det sværeste for mig er nok, at Potter-bøgerne for mit vedkommende sluttede med den sidste bog. Det var en trist afsked, men dog en afsked. Derfor føler jeg, det er ærgerligt, at universet bliver åbnet igen på en måde, hvor det kan virke som om, at der skal “koges mere suppe” på en ellers så utrolig fantastisk historie.

Jeg holder af bøger, hvor man selv kan bruge fantasien og tankerne til at lade persongalleriet leve videre indeni. Og derfor er det for mig også et farvel til Harry Potter – men et glædesgensyn at tænke tilbage på bøgerne.

Hvad synes du om, at det virker til, at der bliver ved med at komme mere og mere Potter? 

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Personligt har jeg det ikke svært med udvidelsen af universet, men jeg kan også høre, at jeg hører blandt de få, der har det på den måde. Det med manuskriptbogen, har jeg det sådan med, specielt i forhold til den engelske udgivelse, at det er normalt, at man udgiver manuskripter til diverse teaterstykker. Der er et markant større marked i Storbritannien for dramagenren, end der er f.eks. her i Danmark. Og da Harry Potter stykket bliver sat op i West End, ville det være meget mærkeligt, hvis manuskriptet ikke blev udgivet derovre. 🙂

  2. Det er selvfølgelig en vigtig betragtning, Mette 🙂
    Tak for info 🙂

Skriv et svar

Potter-more or enough?
Luk menu