At være fin på den

Jeg har fået en ny, gammel bog. Endda en jeg allerede har i forvejen. Nu er jeg den lykkelige ejer af både en paperback-udgave og en hardback-udgave af Ken Folletts Uendelige Verden. Og det er virkelig lykken.

Jeg har flere gange forsøgt at komme igang med paperback-udgaven, men jeg gav simpelthen op i løbet af de første 100 sider, fordi skriften var for lille, og fornemmelsen ved at røre siderne ikke føltes rigtigt. Det har irriteret mig gevaldigt, fordi jeg så gerne ville læse fortsættelsen til Jordens Søjler. Så nu har jeg købt hardback-udgaven i et lille antikvariat, og jeg er så vild med den. Den føles så rigtig at vende sider i ,og den er bare en opgraderet udgave af den, jeg allerede havde. Derfor er jeg nu helt opslugt af at læse bogen, og det føles så dejligt at vende de lækre sider. 

Jeg føler mig lidt fin på den, men jeg elsker simpelthen, at det er en æstetisk, visuel og skøn oplevelse, når jeg læser en bog. Derfor foretrækker jeg også hardback-udgaver af bøger, selv om jeg da selvfølgelig også ejer paperbacks. 

Kender du følelsen? 

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Ja! Jeg kan bedst lide hardbacks, men jeg køber dog også en del paperbacks, da de trods alt er noget billigere (og ofte lettere at få fat på, eftersom mange bøger kun trykkes i et begrænset hardback-oplag). De bøger, jeg forventer at holde ekstra af, køber jeg ofte i hardbackudgave fra start 🙂

    Mvh.
    Den lille Bogblog

  2. Jeg har det meget på samme måde. Det ville være skønt, hvis alle mine bøger var hardback, men prisen har, som du skriver, jo også lidt at sige til tider 🙂

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Luk menu