Mysteriets bog

Jeg fandt for noget tid siden Kabalemysteriet af Jostein Gaarder. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som ikke så gammel så op til en pige i klassen, der læste bogen. Hun læste altid “voksen”-bøger, og det var jeg så misundelig på. Mens jeg læste børne/ungdomsbøger, så læste hun de mere filosofiske og modne af slagsen. 

Men da jeg så en dag opdagede, at min far havde Kabalemysteriet stående derhjemme, så lånte jeg den af ham, selv om han sikkert har tænkt, at jeg ikke ville forstå meget af den. 

Stolt sad jeg og læste den i skolen, men jeg forstod ikke meget, men jeg husker det som en meget eventyrlig og spændende bog alligevel. Derfor var det virkelig sjovt at finde den frem, sidst jeg var hjemme hos mine forældre. 

Nu er den blevet læst som barn – og nu skal den genlæses som voksen. 

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Sådan havde jeg det med Sophies Verden – jeg følte mig også meget voksen, og nød bogen, selvom der var meget jeg ikke forstod. Den kunne være sjov at genlæse. Jeg hørte Jostein gaarder på Bogforum, og hans nye bog Anna og Nova omhandlende klimaforandringer lyder altså også god. Han er en spændende forfatter!

Skriv et svar

Luk menu