Hvad du ønsker, skal du få!

Jeg elsker at få bøger i fødselsdagsgave, fordi jeg elsker dem i alle varianter. Jeg elsker derudover også at give bøger i gave til dem, jeg holder af. Om det er H.C Andersens store flotte eventyrbog i dåbsgave til en af mine venners skønne børn, eller det er en fin rejsedagbog i læder til en veninde, der skal rejse væk i lang tid. Jeg synes, det er sådan en fin måde at udtrykke enormt meget med ganske lidt.  

For ikke så lang tid siden viste jeg jer en af de bøger, som jeg har fået i fødselsdagsgave af min søster: Den Uendelige Historie. Det er nok en af de bedste gaver, jeg har fået, fordi det er en bog, som jeg kan læse igen og igen, og som vækker en masse barndomsminder.  

Jeg kommer til at tænke på det her, fordi jeg har nogle fødselsdage i den kommende tid. Mon der gemmer sig en bog i æsken, og hvis ja, gad vide hvilken en, det så er? 

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. …du gør det ikke just nemt 😉 Jeg vil gætte på Me and Earl and the Dying Girl og det vil jeg udelukkende fordi, det lige er det mest farverige bogcover jeg kan komme på. Det ville jo matche æsken til en vis grad. Det er det eneste, jeg lige tænker, jeg har at gå ud fra 😛

  2. Boggaver er noget af det bedste! Jeg kender flere, der synes, at det er en kedelig gave at give (fordi det er for let…?!?!), men jeg synes, det er skønt at modtage hårde firkantede pakker 😉

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Luk menu