Det er gråt og vådt udenfor, og sneen er begyndt at kigge frem, selv om den nok ikke bliver liggende. 

Jeg har lagt mit eventyrlige sengetøj på, og det gav mig inspiration til at finde en fantastisk og magisk bog frem: Den uendelige historie. 

Den er i sit fine røde tykke omslag, siderne er tykke og bløde, illustrationerne smukke, og så er det jo en skøn bog at genlæse, når man har brug for at drømme sig lidt væk. 

Da jeg åbnede bogen, opdagede jeg til min store forglemmelse, at min søster tilbage i 2007 har foræret mig bogen på en længere rejse til Mexico, og hun har skrevet en fin lille tekst til. 

Det er alt for sjældent, at man skriver i hinandens bøger. Det er en fin tradition, som jeg tror, at jeg vil begynde at dyrke lidt mere.